... hvem, hvad, hvor er Holger ?

Holger blev født d. 7/7-2002 på Nordfyn og døde desværre d. 9/5-2006.
Race... huskat, Holger troede selv han var en "bindegal tiger". Han boede i Odense og var en selvsikker overlegen blærerøv.... det mente Skifo "vores hund", jeg var ikke utilbøjelig til at give hunden ret.
Når det passede ham var han meget sød og kærlig, men var ikke bleg for at lange "klør 5" ud hvis han mente det var påkrævet.
Da nu fruen i huset havde bestemt at dette uartige "rovdyr" skulle indsluses i familien og jeg på det tidspunkt arbejdede med at oprette et af disse fremtidens platforme oppe i cyberspace....... ja så opstod ideen til at kalde hjemmesiden ... holgers-verden ...
Det er og har været en spændende, men også røve irriterende proces dette PC/internet halløj, men jeg vil fortsætte, på trods af hårfarveskift og tab af samme, det er jo trods alt sjovt når lortet endelig virker ( og her en tak til Heidi, min "PC guru" ).
Hvis jeg havde købt alt andet end PC og det opførte sig på samme måde, så havde forhandlerne af både hardware og software " fået hele lortet retur ".......men det bliver enklere, bedre og mere stabilt i næste uge kl. 5, det siger "onkel Bill", men det tror jeg ikke en skid på og Holger......ja han var fuldkommen ligeglad bare der var mad til tiden.
Holgers-verden ses bedst når skærmen er sat op til 1024 x 768 pixel og Du skal tillade popupvinduer.
Stig